Kære Jer derhjemme i Danmark
Nåh, nu er der så gået to måneder siden jeg forlod
Danmark. To måneder siden jeg forlod en kæmpe flok af dejlige venner med et
brag af en fest. To måneder siden jeg forlod min skønne familie. To måneder
siden jeg forlod min dejlige danske hverdag. Jeg har spurgt mig selv:
"Hvorfor ville jeg egentlig til USA?" Jeg kom derefter i tanke om, at
det blandt andet var fordi, jeg havde lyst til at udfordre mig selv (og for at
skride fra min dumme mor, som jeg slet ikke savner). Jeg kan fortælle Jer, at
det har eddermandeme været udfordrende på mange forskellige måder. Det har
været udfordrende hele tiden at være travl, hele tiden at skulle præstere og spille
fodbold hver dag. Når jeg tænker mig om, kommer jeg i tanke om det, der har været
det allersværeste; at skulle omstille sig til et helt andet land med helt andre
traditioner, måder, jokes osv. Et hav af omvæltninger har angrebet mig fra dag
ét. Men det har ikke fået mig ned med nakken!
Jeg har lavet en liste over alle de forskelle, jeg
kan komme i tanke om:
- En
ganske almindelig skoledag:
Skolen starter klokken 7.35 AM. Når klokken ringer, lyder en besked fra højtalerne: "Good morning everybody! Please stand up, face the flag and join me in the Pledge of Allegiance. I pledge allegiance to the flag of the United States of America blablabla..." Vi starter hver dag med en bøn. Det var én forskel. Der er mange flere. Bare vent og se... Generelt er skolesystemet helt anderledes og meget mere restriktivt. De går for eksempel meget op i karakterer og teste og quizzer og jeg ved ikke hvad. Hver gang vi er færdig med et emne har vi en test om det og vi har en quiz mere eller mindre hver anden uge. En quiz er ikke quiz som i "Hvem vil være millionær". Det er en minitest. Ti spørgsmål, som vi skal besvare. Quizzer og teste tæller for det meste af din karakter..... Det var to forskelle. Har jeg fortalt om hvordan det er med klasser? Der er ikke en fast klasse, som vi kender det herhjemme. Jeg har fem forskellige klasser med 25 forskellige klassekammerater i hver. Min sidste "klasse" er orkesteret, hvilket er pænt stort, så jeg kan stolt sige, at jeg har over 100 klassekammerater.
Hvis man skal på toilettet i timen, skal man spørge pænt, om man må tage hallway passet, så jeg ikke bliver set som ”absent”.
Skolen starter klokken 7.35 AM. Når klokken ringer, lyder en besked fra højtalerne: "Good morning everybody! Please stand up, face the flag and join me in the Pledge of Allegiance. I pledge allegiance to the flag of the United States of America blablabla..." Vi starter hver dag med en bøn. Det var én forskel. Der er mange flere. Bare vent og se... Generelt er skolesystemet helt anderledes og meget mere restriktivt. De går for eksempel meget op i karakterer og teste og quizzer og jeg ved ikke hvad. Hver gang vi er færdig med et emne har vi en test om det og vi har en quiz mere eller mindre hver anden uge. En quiz er ikke quiz som i "Hvem vil være millionær". Det er en minitest. Ti spørgsmål, som vi skal besvare. Quizzer og teste tæller for det meste af din karakter..... Det var to forskelle. Har jeg fortalt om hvordan det er med klasser? Der er ikke en fast klasse, som vi kender det herhjemme. Jeg har fem forskellige klasser med 25 forskellige klassekammerater i hver. Min sidste "klasse" er orkesteret, hvilket er pænt stort, så jeg kan stolt sige, at jeg har over 100 klassekammerater.
Hvis man skal på toilettet i timen, skal man spørge pænt, om man må tage hallway passet, så jeg ikke bliver set som ”absent”.
- Sport/aktiviteter:
I Danmark var jeg i mange år vant til at spille fodbold. Jeg husker, at der var træning to til tre gange om ugen og så en kamp i weekenden. Dengang jeg spillede, følte jeg at det godt nok var meget tid at bruge på fodbold. Det var ingenting i forhold til hvad det er herovre. Mens fodboldsæsonen kører, er der knald på. To timers træning hver dag direkte efter skole. Der var to og nogle gange tre kampe på én uge.
I Danmark var jeg i mange år vant til at spille fodbold. Jeg husker, at der var træning to til tre gange om ugen og så en kamp i weekenden. Dengang jeg spillede, følte jeg at det godt nok var meget tid at bruge på fodbold. Det var ingenting i forhold til hvad det er herovre. Mens fodboldsæsonen kører, er der knald på. To timers træning hver dag direkte efter skole. Der var to og nogle gange tre kampe på én uge.
- Især
var det hårdt at spille tre fodboldkampe på en uge når de, nogle gange, alle sammen
var udebanekampe. I Danmark syntes jeg, at det var en lang tur, hvis vi skulle
spille i Lyngby eller Gilleleje. Herovre er det meget normalt at køre to eller
tre timer for at komme til en skide fodboldkamp. Ja, det er tydeligt at mærke
USA’s kæmpe størrelse.
- Nu
vi taler om størrelse, så er Amerika kendt for at ting er større herovre. Det
kan jeg i den grad bekræfte. Supermarkeder, indkøbscentre, madportioner,
skolerne, husene. Jeg kunne blive ved. Selv køleskabet er større.
- Hver
dag går jeg til og fra skole. Det tager mig fem til ti minutter afhængig af
hvor træt eller travl jeg er. Jeg går igennem et klassisk amerikansk nabolag.
Jeg ser Stars and Stripes over det hele. Sådan føles det i hvert fald, når man
kommer fra et land, hvor man for det meste flager på fødselsdage eller andre
særlige lejligheder. Og når vi flager i Danmark er det som regel i haven.
Herovre er det lige ud til vejen.
- Ja,
selv vejen er anderledes. Gule vejstriber og et andet trafiksystem. Dog kører
vi ikke i venstre side, heldigvis…
- Når
det kommer til sociale medier er der endda forskel. Forskel på hvordan vi
anvender dem. For eksempel Facebook. De statusopdaterer meget mere i forhold
til os danskere. De bruger det lidt ligesom Twitter, hvilket også lige er ti
gange større i USA, hvis ikke større end Facebook.
De bruger også Facebook til at søge oplysninger om folk, og de tror på alt det fis, der står om os danskere under profiloplysninger. For eksempel var der i starten en del, der troede at jeg var til mænd, fordi VISSE personer i Danmark har været inde og ændre noget på min facebookprofil. Jeg måtte derfor forklare forskellige personer, at det bare var en joke, og at vi i Danmark ikke tager Facebook så seriøst igen. En lille lærerstreg til mig og mine danske venner.
De bruger også Facebook til at søge oplysninger om folk, og de tror på alt det fis, der står om os danskere under profiloplysninger. For eksempel var der i starten en del, der troede at jeg var til mænd, fordi VISSE personer i Danmark har været inde og ændre noget på min facebookprofil. Jeg måtte derfor forklare forskellige personer, at det bare var en joke, og at vi i Danmark ikke tager Facebook så seriøst igen. En lille lærerstreg til mig og mine danske venner.
Jeg kunne blive ved, men
jeg må hellere holde inde nu…
Tirsdag aften, var jeg til
soccer banquet, hvilket er en slags afskedsmiddag, hvor der bliver holdt tale
for spillerne, og hvor der bliver uddelt priser. Jeg var så heldig at for en
pris, der hedder: ”Rookie of the Year”. Den bedste førsteårs varsity soccer
player.
De gav mig også et billede
af Gordon og mig fra Senior Night.
Nåh, det blev lidt af en længere historie. Jeg
håber, at I bærer over med mig. Vi ses meget snart…
Tænker på Jer!
Bedste hilsener/Warm
regards
Asger
Gordon og mig til Seniors Night
Rookie of the year
Hej Asger - Hvor er det spændende at læse om din nye hverdag som ikke mangler udfordringer kan jeg høre :-) Rigtig sejt gået at du har fået en præmie :-) Jeg er med dig i tankerne, og sender masser af Danish dynamite til dig <3 Knus Kirsten
ReplyDelete