Hej Danmark!
Jeg ved godt, at det måske lyder dumt, men jeg
har alligevel lyst til at spørge: Hvordan går det med Jer?
Mig? Jeg har det rigtig fedt her for tiden, og
jeg føler for alvor hvor fedt det egentlig er at være i USA. Jo selvfølgelig er
det hårdt, men hvis vi laver en liste over gode og dårlige ting, ville de gode
ting helt klart skinne igennem!
Min sidste uge?
Hm, for en uge siden havde jeg fødselsdag, og
dagen var egentlig meget afslappet. Jeg stod vel op ved en 10-11 tiden, og så
stod den bare på afslapning og hygge med min værtsbror, indtil klokken blev
tre, hvor min ven, Dorothea, som er en tysk udvekslingsstudent, kom over og var
med til at fejre mig og få et stykke kage eller to med. Om aftenen stod den på
middag på en lækker italiensk restaurant, som ligger omkring 30-40 minutter
væk, hvilket ikke er særligt langt væk for en amerikaner. En lækker omgang italiensk
mad lå stadig tungt i maven, da vi kom hjem fra restauranten, og jeg skulle nu
åbne de dejlige pakker, som jeg fik fra Danmark. Jeg havde været ved at gå ud
af mit gode skind over, da jeg har måttet vente i dag for at få lov til at åbne
dem… Det viste sig klart at være alt ventetiden værd:
En dejlig og Amerikansk fødselsdag. Én af dem,
som jeg vil huske et godt stykke tid endnu.
Ellers har denne uge været endnu en af de
korte med fridag i fredags, spørg mig ikke hvorfor. Torsdag aften var jeg til
fantastisk musical, som de lokale fra Alpena spillede. De spillede Beauty and
the Beast (Skønheden og Udyret). Det var ekstremt fascinerende at opleve så
dygtige og sjove skuespillere. Her er der altså noget, som de små hyggelige
byer kan. Jeg fik et billede sammen med en af mine gode venner, Dylan, som
spillede Lumiere (den levende lysestage). Han har et skuespillertalent, som er
ud over det sædvanelige – wauw:
Fredag var jo endnu en fridag, som jeg brugte
på at slappe af og komme mig over eksaminerne. Ja, eksaminerne. Da vores
skoleår er delt op i trimestre, er der altså eksaminer/finals efter hvert
trimester. Så en fri fredag gjorde bestemt ikke skade! Fredag aften bød på en
såkaldt ”Band Banquet”. Det var en middag, hvor vi fejrede, at marching band
sæsonen nu er ovre. Der blev holdt små kåringer, og jeg var så heldig at blive
kåret til bandets mest musikalske sammen med en anden fra bandet.
Lørdag brugte jeg med min danske ven, Emil
Cramon, som bor 25 miles væk, hvilket mere eller mindre er samme distance som
fra Helsingør til København. Super hyggelig og afslappet dag, hvor jeg endelig
fik mulighed for at snakke dansk i en helt dag, hvilket både var dejligt, men
mærkeligt, da jeg ikke har prøvet det i laaaaang tid. Om aftenen tog vi med en
af hans venner ind til Alpena igen og så en film i biografen. Biografen lå nede
i ”downtown”, som nu er blevet pyntet helt op til jul, hvilket ser super
hyggeligt ud. Næsten helt som på film. Ja, det er lige til at blive glad i
låget af. Især når der tilmed ligger sne på jorden. Men med sne kommer også
kulde, desværre. Lige nu er det altså -10 grader og det er november! Godt at jeg fik de mega uldne lange
underbukser af mormor og morfar!
Hm, nu er jeg vist løbet tør for ideer, så jeg
tror, at det var nok for denne omgang. Jeg savner Jer pisse meget, men på den
gode måde. Nu er en tredjedel af skoleåret gået, hvilket kan ses på en både
positiv og negativ måde… Det giver mig en følelse af, at I ikke er så langt væk
igen, men på den anden side er det skræmmende og trist. Det føles som at jeg
kun har været her i tre uger i stedet for tre måneder. Så jeg sidder altså også
lidt med en blandet følelse, men det skal der også være plads til. Når man oplever
det, som jeg gør, er det ekstremt vigtigt at give plads til alle følelser, men
samtidigt fortæller sig selv, at følelser kommer og går (endnu et råd fra min
evigt prædikende mor…)
Vi ses meget snart!
Asger