Hej Danmark
Jeg håber I har det godt!
Det har jeg i hvert fald. Lige nu sidder jeg i sofaen. Det er lørdag aften. Jeg
lytter til musik og har en ispose på mit venstre lår, hvilket jeg nok skal
komme ind på. Først vil jeg dog skrive om mine første dage i amerikansk skole.
Det er tirsdag morgen.
Klokken er 6.00 AM, da mit vækkeur giver lyd. Jeg står op, tager et
"hurtigt" bad, spiser morgenmad mens jeg fjæsboger den. Pludselig
slår klokken 7.10 og det er tid til at gå til skole.
Mit skoleskema så således
ud:
Algebra 2
German 2
Social Issues
PED (idræt)
Symph band.
Jeg
ankom derfor til Algebra 2, hvilket er matematik på et helt andet sprog. Helt
andre udtryk. Det er nogle helt andre ting, de lærer. På en helt anden måde.
Jeg sad derfor til første matematiktime og følte mig vildt dum. Efter en svær
og underlig matematiktime tog jeg videre til en dobbelt så underlig tysktime -
et tyskhold, der har haft tysk hver dag i to år og stadigvæk var ved at lære at
præsentere sig selv og synge sange. At min tysklærer havde en ærkeamerikansk
accent hjalp heller ikke just på problemet. Fra tysk til et mere interessant
emne; social issues, hvilket jeg efterhånden har set mig mest glad for.
Spændende emner. Rar lærer og flinke elever.
I har
sikkert set på film hvordan frokost på en high school foregår. Man køber mad,
man står og kigger på alle eleverne, som sidder og snakker med vennerne. Man
ved ikke, hvor man skal sidde. Det er PRÆCIS lige sådan i virkeligheden. Pisse
skræmmende. Du står og er rædselslagen indtil en gruppe piger eller drenge
spørger, om du vil sidde med, og selvfølgelig svarer du: "Sure!
Thanks."
Fra
"lunch time" til PED og videre til Symph Band. Jeg gik ind i
bandrummet og kom ind til et kæmpe orkester med ti saxofoner, 8 basuner, en
masse trompeter osv. De var i gang med at øve op til fredagens hjemme football
kamp, hvor de skulle marchere og spille Earth Wind & Fire's In the Stone.
Oven på
en hård skoledag med en masse informationer og papirer kunne jeg godt bruge en
mega slapper. Det var så ikke lige det, der skulle ske. Nej, jeg skulle nemlig
spille kamp med fodboldholdet (soccer) om eftermiddagen/aftenen. Jeg kom hjem
klokken halv ti efter et 3-0 nederlag til Traverse City, hvilket er Michigans
Manchester United.
Onsdagens skoledag gik
næsten lige så. Der var fodboldtræning klokken 3 og skolen slutter klokken
2.30. Jeg skyndte mig derfor hjem, skiftede til fodboldtøj og tog videre til to
timers fodboldtræning og en halv times yoga. Ja, I læste rigtigt. Yoga.
Fodboldholdet får gratis yoga for at samle tankerne og for at strække ud.
AWESOME! Det er sådan, at der for det meste er timers fodboldtræning mandag,
onsdag og fredag. Der er fodboldkampe tirsdag og torsdag. Så ja, fodbold HVER
dag, og det er for fedt, men også meget hårdt og udmattende.
Torsdag var en speciel dag.
Matematikken gik bedre og bedre. Jeg kunne nå forstå mere og mere. Efter PED
blev jeg bedt om at komme op fra omklædningsrummet og snakke med en pige. Jeg
havde ingen anelse om, hvem det kunne være. Jeg skyndte mig at hoppe i mit normale
kluns, og jeg forlod omklædningsrummet med brystet skudt frem og et selvsikkert
smil på læben. Jeg kom så op af omklædningsrummet og blev modtaget af Mrs.
Werth (min vejleder på skolen) og en lyshåret pige. Ikke blot en lyshåret pige.
En lyshåret, dansk pige ved navn Cecilie. Der går altså en anden dansker på min
skole, og det er mega fedt! Jeg skulle bruge min Symph Band time på at sidde og
snakke med Cecilie og lære hende at kende, fik jeg at vide af Mrs. Werth.
Senere
på dagen fik jeg at vide at jeg fredag aften skulle marchere med orkesteret.
Jeg skulle ikke blot marchere. Jeg skulle marchere mens jeg spillede basun.
"Jeg spiller da ikke basun!?" sagde jeg spørgende til band læreren,
og fik at vide, at jeg bare skulle lade som om jeg spillede. Sjovt, tænkte jeg
og grinte og gik udenfor og lærte at marchere. Spørgsmålet er nu bare,
hvor længe det kommer til at være sådan…
Torsdag
aften var der fodboldkamp igen. Jeg startede inde. Jeg sprudlede af selvtillid.
Vi SKULLE vinde kampen. I anden halveg modtog jeg en stikning, satte en
forsvarsspiller af og lagde bolden i nettet. 4-0 stod den nu og stadionet
lettede.
Efter
en 6-0 sejr blev jeg kørt hjem af en af holdkammeraterne, mens vi havde skruet
helt op for Macklemore's Thrift Shop. Den fedeste følelse. Følelsen af sejr.
Følelsen af at score mål. Følelsen af succes.
Jeg gik glad i seng og
vågnede glad op fredag morgen. Euforien sad stadig i kroppen på mig. Jeg kom i
skole til en glad matematiklærer, som tog imod mig i største stil og storroste
mit mål fra aftenen før. Fredag var nok den travleste dag i hele ugen. Skole
fra 7.30 - 14.30. Fodboldtræning 15.00 - 17.30. Træningen skulle have været den
rare behagelige træning. Jeg var dog uheldig i en spurt lige pludselig at føle
en forfærdelig smerte. Jeg ved ikke endnu, hvad det er. Derfor sidder jeg med
is lige nu. Og derfor haltede jeg over til forberedelsen af football kampen
lige efter træning. Jeg kom først hjem klokken halv ti om aftenen. Jeg havde
altså været i gang fra 7.30 - 21.30 uden pause eller afslapning. Det var derfor
på hovedet i kassen efter aftensmaden.
Nu er det lørdag. Jeg nyder
en tiltrængt weekend. I morgen skal jeg "spille" til en parade til
noget festival.
Jeg har det godt. Det har været en hård og
travl uge, men det bliver bedre og bedre eftersom jeg vænner mig mere og mere
til tingene. Jeg holder mig optimistisk og holder hovedet højt mod næste uges
udfordringer!
Ha' det godt!
Varme tanker og best
regards...