Forskelle og omvæltninger

Kære Jer derhjemme i Danmark

Nåh, nu er der så gået to måneder siden jeg forlod Danmark. To måneder siden jeg forlod en kæmpe flok af dejlige venner med et brag af en fest. To måneder siden jeg forlod min skønne familie. To måneder siden jeg forlod min dejlige danske hverdag. Jeg har spurgt mig selv: "Hvorfor ville jeg egentlig til USA?" Jeg kom derefter i tanke om, at det blandt andet var fordi, jeg havde lyst til at udfordre mig selv (og for at skride fra min dumme mor, som jeg slet ikke savner). Jeg kan fortælle Jer, at det har eddermandeme været udfordrende på mange forskellige måder. Det har været udfordrende hele tiden at være travl, hele tiden at skulle præstere og spille fodbold hver dag. Når jeg tænker mig om, kommer jeg i tanke om det, der har været det allersværeste; at skulle omstille sig til et helt andet land med helt andre traditioner, måder, jokes osv. Et hav af omvæltninger har angrebet mig fra dag ét. Men det har ikke fået mig ned med nakken! 

Jeg har lavet en liste over alle de forskelle, jeg kan komme i tanke om:

-       En ganske almindelig skoledag:
Skolen starter klokken 7.35 AM. Når klokken ringer, lyder en besked fra højtalerne: "Good morning everybody! Please stand up, face the flag and join me in the Pledge of Allegiance. I pledge allegiance to the flag of the United States of America blablabla..." Vi starter hver dag med en bøn. Det var én forskel. Der er mange flere. Bare vent og se... Generelt er skolesystemet helt anderledes og meget mere restriktivt. De går for eksempel meget op i karakterer og teste og quizzer og jeg ved ikke hvad. Hver gang vi er færdig med et emne har vi en test om det og vi har en quiz mere eller mindre hver anden uge. En quiz er ikke quiz som i "Hvem vil være millionær". Det er en minitest. Ti spørgsmål, som vi skal besvare. Quizzer og teste tæller for det meste af din karakter..... Det var to forskelle. Har jeg fortalt om hvordan det er med klasser? Der er ikke en fast klasse, som vi kender det herhjemme. Jeg har fem forskellige klasser med 25 forskellige klassekammerater i hver. Min sidste "klasse" er orkesteret, hvilket er pænt stort, så jeg kan stolt sige, at jeg har over 100 klassekammerater.
Hvis man skal på toilettet i timen, skal man spørge pænt, om man må tage hallway passet, så jeg ikke bliver set som ”absent”.

-       Sport/aktiviteter:
I Danmark var jeg i mange år vant til at spille fodbold. Jeg husker, at der var træning to til tre gange om ugen og så en kamp i weekenden. Dengang jeg spillede, følte jeg at det godt nok var meget tid at bruge på fodbold. Det var ingenting i forhold til hvad det er herovre. Mens fodboldsæsonen kører, er der knald på. To timers træning hver dag direkte efter skole. Der var to og nogle gange tre kampe på én uge.

-       Især var det hårdt at spille tre fodboldkampe på en uge når de, nogle gange, alle sammen var udebanekampe. I Danmark syntes jeg, at det var en lang tur, hvis vi skulle spille i Lyngby eller Gilleleje. Herovre er det meget normalt at køre to eller tre timer for at komme til en skide fodboldkamp. Ja, det er tydeligt at mærke USA’s kæmpe størrelse.

-       Nu vi taler om størrelse, så er Amerika kendt for at ting er større herovre. Det kan jeg i den grad bekræfte. Supermarkeder, indkøbscentre, madportioner, skolerne, husene. Jeg kunne blive ved. Selv køleskabet er større.

-       Hver dag går jeg til og fra skole. Det tager mig fem til ti minutter afhængig af hvor træt eller travl jeg er. Jeg går igennem et klassisk amerikansk nabolag. Jeg ser Stars and Stripes over det hele. Sådan føles det i hvert fald, når man kommer fra et land, hvor man for det meste flager på fødselsdage eller andre særlige lejligheder. Og når vi flager i Danmark er det som regel i haven. Herovre er det lige ud til vejen.

-       Ja, selv vejen er anderledes. Gule vejstriber og et andet trafiksystem. Dog kører vi ikke i venstre side, heldigvis…

-       Når det kommer til sociale medier er der endda forskel. Forskel på hvordan vi anvender dem. For eksempel Facebook. De statusopdaterer meget mere i forhold til os danskere. De bruger det lidt ligesom Twitter, hvilket også lige er ti gange større i USA, hvis ikke større end Facebook.
De bruger også Facebook til at søge oplysninger om folk, og de tror på alt det fis, der står om os danskere under profiloplysninger. For eksempel var der i starten en del, der troede at jeg var til mænd, fordi VISSE personer i Danmark har været inde og ændre noget på min facebookprofil. Jeg måtte derfor forklare forskellige personer, at det bare var en joke, og at vi i Danmark ikke tager Facebook så seriøst igen. En lille lærerstreg til mig og mine danske venner.

Jeg kunne blive ved, men jeg må hellere holde inde nu…

Tirsdag aften, var jeg til soccer banquet, hvilket er en slags afskedsmiddag, hvor der bliver holdt tale for spillerne, og hvor der bliver uddelt priser. Jeg var så heldig at for en pris, der hedder: ”Rookie of the Year”. Den bedste førsteårs varsity soccer player.

De gav mig også et billede af Gordon og mig fra Senior Night.

Nåh, det blev lidt af en længere historie. Jeg håber, at I bærer over med mig. Vi ses meget snart…

Tænker på Jer!

Bedste hilsener/Warm regards

Asger

   Gordon og mig til Seniors Night

Rookie of the year

Næsten to måneder gået

Hej alle Jer derhjemme

Hvordan har I det? Jeg håber, at I har det godt, og at I nyder det danske efterår. Jeg savner godt nok Jer og det danske efterår meget, selvom det amerikanske heller ikke er værst.

Tiden går godt nok stærkt og der er allerede snart gået to måneder. To måneder fuld af travlhed og hverdagsliv.

Fodboldsæsonen er nu slut, hvilket er meget rart. Nu har jeg mere fritid, og jeg håber på, at jeg nu kan få mere gang i musikken. Næste weekend skal jeg til audition til Michigans All State band, hvor det er de bedste i Michigan der kommer til at spille i bandet.

I denne her uge har jeg ligget syg med en masse hoste, og jeg endte med at ryge på noget antibiotika, hvilket jeg stoppede med i går. Jeg tog et billede af min sidste pille, som jeg deler med Jer. Jeg tog den på en McDonalds (what a big surprise).

I går kørte vi fire timer for at se en football kamp. Vi kom ind på et stadion, med over 70000 mennesker. Pænt stor oplevelse, især da vores hold vandt. Jeg fik taget et billede af mig og min hostfar, som jeg også deler med Jer.

Derudover deler jeg et billede af min værtsbror og mig foran en statue af Thomas Edison.

Varme tanker fra US!

Best regards